Med patienten i centrum

I mere end tyve år har skiftende regeringer og politikere talt om at sætte patienten i centrum og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i patienternes behov, præferencer og ressourcer. Men indtil videre har ændringerne ude på de enkelte sygehuse og afdelinger langtfra stået mål med de politiske ambitioner. Udviklingen sker i stedet sporadisk og er båret frem af ildsjæle og enkeltstående gode eksempler.

I ”Patienternes nye rejse” fortæller seks forskellige borgere historien om, hvordan de oplevede mødet med et sundhedsvæsen, der efterlod dem med en birolle i deres behandlingsforløb. Deres historier understreger, hvor meget værdifuld viden, patienter og pårørende bærer på, som kan øge kvaliteten i behandlingerne, hvis den bliver taget i brug.

 

Men spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet er parat til at drage nytte af patienternes viden og med andre ord har overskud og ressourcer til at tage patienten med ind som partner i behandlingsforløbet. Der er nok ingen tvivl om, at der er ønske og vilje til at gøre det blandt både læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der om nogen brænder for at gøre en forskel for patienterne. Men hvis ressourcerne ikke der, er det en helt anden sag.

Og har patienter med alvorlige diagnoser det overskud, der skal til for at være en aktiv medspiller. Eller vil de gode intentioner skulle realiseres med støtte fra andre, f.eks. rådgivere/“projektledere”, der kan støtte patienter og pårørende i forløbet?

Læs rapporten, der er udarbejdet i samarbejde mellem Ugebrevet Mandag Morgen, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

 

 

 

 

 

 

VIAMEDICA

Når sygdom rammer på arbejdspladsen, tilbyder VIAMEDICA  kompetent og empatisk rådgivning.

Vi hjælper med at frigøre ressourcer og begrænse udgifter til sygefravær. Så arbejdspladsen sparer penge.

KONTAKT OS

Adresse: Sct. Mathiasgade 66a, 1. th., 8800 Viborg

Telefon: +45 60 22 37 13

Email: mhj@viamedica.dk

 

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om VIAMEDICA er du meget velkommen til at kontakte os.

DE SOCIALE MEDIER